Loading...
FAQ2019-02-26T09:38:24+01:00

Hvordan virker kunstterapi? Er kunstterapi noget for mig? Hvad er forskellen på en psykolog og en kunstterapeut? Jeg har samlet nogle af de mest hyppige spørgsmål, jeg får i min praksis som kunstterapeut.

Skal jeg fejle noget for at få gavn af kunstterapi?2017-12-22T09:17:45+01:00

Nej. Kunstterapi er velegnet til alle mennesker i alle livets faser og kan være din vej til et kreativt pusterum i en travl hverdag. For at du kan drage nytte af kunstterapiens teknikker, kræver det dog, at der er noget, du ønsker at sætte fokus på eller har lyst til at forandre i dit liv. I samme tråd er motivation en afgørende faktor for et vellykket forløb, men jeg skal nok guide dig i gang med din kunstneriske proces.

Læs mere: Hvad kan du bruge kunstterapi til?

Kan jeg ikke bare nøjes med at købe en malebog?2017-12-22T09:17:20+01:00

Nej. Malebøger er helt sikkert dejligt afstressende og kan være skønne at fordybe sig i, hvis du mangler fokus og ro. Men der er en stor forskel på at male alene – og i nogle låste figurer, som andre allerede har defineret – og så male i et samspil med en professionel kunstterapeut. Jeg er uddannet i at arbejde med det ubevidste og hjælpe dig med at forstå, acceptere eller slippe de mønstre, som dine værker viser er vigtige for dig.

Læs mere: Hvad er kunstterapi?

Hvor mange sessioner skal jeg have?2017-12-01T07:30:27+01:00

Kunstterapi er ikke et quickfix til at få det bedre efter en time eller være et transformeret menneske i morgen. Men hvis du booker din første session, har du allerede taget det første skridt derhen. Flertallet af mine klienter har et længerevarende forløb og er glade for, at der er plads til netop det. Størstedelen af vores tanker og adfærd kommer fra det ubevidste. Det betyder, at du ofte handler efter et bestemt mønster uden at tænke over det. Med kunstterapi får du hjælp til at finde, forstå og måske ændre din adfærd. Derigennem udvikler og styrker du dit selvværd, dit selvbillede og dit liv – i dit tempo.

Læs mere: Book en individuel session

Hvad er forskellen på en psykolog og en kunstterapeut?2018-05-09T09:40:39+02:00

I kunstterapi kan du arbejde med de samme problemer som hos en psykolog. Hos en psykolog forsøger du at forklare dine tanker, ønsker eller oplevelser med ord. Hos en kunstterapeut får du mulighed for at udtrykke dig ved at tegne, male og forme – også selvom du aldrig har haft en pensel, et stykke kridt eller en klump ler i hænderne før. Kunstterapi er en kropslig terapiform kombineret med terapeutiske samtaler.

Læs mere: Hvad er kunstterapi?

Skal jeg være dygtig til at male og tegne?2017-12-22T09:17:02+01:00

Nej. Du kan få noget ud af kunstterapi uanset, om du aldrig har haft en pensel, et stykke kridt eller en klump ler i hænderne før.  Alle kan være med. Form, farver og format er ligegyldige. Det væsentlige er, at du skaber noget med dine hænder. Jeg hjælper dig i gang med at skabe et værk, men holder mig fra at analysere dine penselstrøg eller figurer. Hvis du skal kunne give slip, skal det være uden filter og løftede pegefingre.

Læs mere: Hvad er kunstterapi?

Hvad har kunstterapi med kunst at gøre?2017-12-22T09:10:16+01:00

Vi ”låner” den skabende proces fra kunsten og bruger den i en udviklingsproces. Form, farver og format er ligegyldige. Det væsentlige er, at du skaber noget med dine hænder. På den måde er det din underbevidsthed, der kommunikerer for dig – med dine hænder som talerør. At skabe noget med dine hænder rummer med andre ord mulighed for at skabe mening, udvikling og nye erfaringer i livet.

 Læs mere: Hvad er kunstterapi?

Hvordan foregår en session?2018-11-12T11:03:32+01:00

Først snakker vi sammen, så hjælper jeg dig i gang med at tegne, male eller arbejde med ler. Afsættet for den kunstneriske proces kan være meget forskelligt og tager udgangspunkt lige der, hvor du er. Du kan vælge at arbejde ud fra følelser, drømme, oplevelser, ønsker,  erindringer, et konkret motiv med mere. Ofte kommer jeg med et oplæg, du kan starte ud med. Du behøver ikke at have tegnet eller malet før. Det væsentlige er, at du skaber noget med dine hænder, det er dér udviklingsmulighederne ligger.

Hvordan virker kunstterapi?2018-11-12T11:39:47+01:00

Kunstterapi virker ved at du gennem den kreative proces kan udtrykke følelser og oplevelser, der kan være svære at sætte ord på.  Det er med andre ord din underbevidsthed, der kommunikerer for dig – med dine hænder som talerør. Derudover får du et konkret værk at forholde dig til og spejle din verden i.  Med udgangspunkt i dit værk får du lettere ved at sætte ord på tingene i den efterfølgende terapeutiske samtale.

Go to Top