Kunstterapi er velegnet til dig med:
- Et ønske om personlig udvikling
- Lavt selvværd
- En følelse af meningsløshed
- Depression og tristhed
- Ensomhed
- Angst
- Stress
- Traume
- Sorg
- Kræft
- Sygdom
- Spiseforstyrrelse
- Misbrug
- Fysiske smerter
Der findes mange veje til at opnå balance, indre ro og udvikling. Kunstterapi er en af dem og kan bruges af alle mennesker – også af dig.
Kunstterapi kan hjælpe dig med at rumme og bearbejde svære følelser. Gennem arbejdet med billeder kan du give udtryk for følelser, der er svære at sætte ord på -også selvom du ikke har tegnet før. Kunstterapi kan have en helende, afspændende og forløsende effekt og styrke dine ressourcer og dit sind. Netop derfor oplever flere danske kunstterapeuter en stigende interesse, fordi denne form for terapi favner så bredt.
Kunstterapi er en aktiv terapiform, hvor du selv med penslen i hånden maler dig tættere på dig selv og det du drømmer om.
At hjælpe andre med at hjælpe sig selv er min drivkraft og ypperste opgave som kunstterapeut.
Voksne og unge
AC Kunstterapi tilbyder kunstterapi til voksne og unge med masser af nærvær, ro og empati. Flertallet af mine klienter står midt i svære overgange i livet. Det kan være depression, alvorlig sygdom eller en grundlæggende følelse af meningsløshed. Gennem kunstterapien kan du få hjælp til at forløse og rumme de svære følelser.
Har du mistet?
Mange klienter kommer i forbindelse med et tab, hvor kunstterapien hjælper med at åbne for følelser, der måske ligger gemt eller kan være svære at håndtere. Individuel terapi -med god tid til dig. Gruppeforløb -her kan du dele dine oplevelser med andre.
Kunstterapi til dig?
Længes du efter personlig udvikling? Uanset, hvor du befinder dig i livet, er det sundt at zoome ind på dine følelser og tanker og give dit liv et servicetjek. Problemet er blot, at det kan være svært at mestre alene, ikke mindst hvis du er udfordret af en krise eller en sygdom – ellers havde du sikkert gjort det allerede?
FAKTA
Kunst kan lindre sygdom
Kunst kan have en helbredende virkning på en række sygdomme. Forskning viser, at folk der lider af skizofreni eller depression bliver mindre angste og fungerer bedre socialt efter behandling med kunstterapi.
Kristeligt Dagblad, 2010
AC Kunstterapi tilbyder ikke sessioner til klienter med psykoser i udbrud, men her kan jeg henvise til min meget erfarne kollega Hanne Stubbe Teglbjærg med stor erfaring indenfor psykiatrien.