Personligt udviklende gruppeforløb
Har du et ønske om personlig udvikling? Her kan du i fællesskab med andre male/skabe dig tættere på dig selv og det du drømmer om.
I et gruppeforløb kan du sammen med andre gennem ord og billeder udtrykke og bearbejde følelser, som er svære at sætte ord på. Kunstterapi er en rigtig god vej til at finde nye ressourcer i dig selv. At skabe noget med dine hænder rummer med andre ord mulighed for at skabe mening, udvikling og nye erfaringer i livet. Du kan få noget ud af kunstterapi uanset, om du aldrig har haft en pensel eller et stykke farvekridt i hænderne før. Vi arbejder med forskellige materialer og udtryksformer som tegning, maleri, collage, skulptur med mere. Nogle forløb vil fokusere på fordybelse i et materiale eller en udtryksform f.eks. akrylmaleri, akvarel, collage (papirarbejde) eller teksil, mens der i andre forløb er mulighed for at skifte mellem flere materialer afhængigt af lyst og behov.
Jeg vil tage udgangspunkt i, hvor I hver især er med individuelle dialoger. I arbejder hver for sig, men i samme rum. Vi vil have fælles runder, hvor det er helt op til dig, hvad du har lyst til at fortælle de andre i gruppen. Som udgangspunkt foregår dialogen mellem terapeuten og den enkelte deltager, det er altså ikke traditionel gruppeterapi, men individuel terapi i gruppe der er tale om.
Vi vil typisk starte ud fra et fælles oplæg som inspiration, men du har også mulighed for selv at vælge dit tema. Muligheden er, at I hver især kommer til at arbejde med det, der er vigtigst for jer her og nu. Det kunne være noget I gerne vil arbejde hen imod, en vigtig drøm I har haft og gerne vil arbejde med i et billede, noget uafklaret I gerne vil nærme jer eller noget der fylder følelsesmæssigt og måske er svært at sætte ord på. Mulighederne er utallige og her kan du arbejde med det du ønsker i en kunstnerisk proces, der tager udgangspunkt i både krop og sind. Gennem arbejdet med forskellige materialer og skift mellem forskellige udtryksformer kan du nærme dig det uformulerede, fornemmede og følte.

Kunstterapeutiske gruppeforløb med fokus på personlig udvikling
Gennem kunstterapeutiske øvelser og samtaler vil I hver især få mulighed for at fordybe jer i jeres egen personlige udviklingsproces.
Jeg tilrettelægger forløbet efter jer, der deltager i gruppen. Vi arbejder i små grupper med kun max 4 deltagere, så der bliver tid til dig og din personlige proces.
Konkrete gruppeforløb annonceres her. Du kan også tilmelde dig ACkunstterapis nyhedsbrev og få informationen tilsendt her
